Det hele begyndte med Hanna’s VideoCV som du kan se her
(videoen åbner i et ny faneblad så luk det bare og så er du tilbage på denne side).
Her er Hanna’s tilbagemeldinger på LinkedIn efter at hun postede hendes VideoCV.
(videoen var den første, der blev fremstillet og derfor er konceptet efterfølgende rettet til, bl.a. på basis af nedennævnte reaktioner)
Søren Lei • Hej Hanna
Først og fremmest så er du rigtig god på skærmen og du kommer ud over rampen. Idéen er god, men tænker en video skal bruges med omtanke. Sender man opfordret på traditionel vis med ansøgning og CV sidder virksomheden og screener alle de ansøgninger de får ind – her tvinger du dem til at gennemse hele din video (der så bliver lang) og de har ikke noget de kan skrive ud. Uopfordret vil den være god men jeg ville have lavet den en anelse kortere.
Den vil være rigtig god at sende ud i dit netværk – dem tæt på og dine relationer langt ude i netværket – du vil blive husket bedre og være top of mind!
Jeg har lavet en screenbooster – når man åbner mit cv kommer jeg gående ud af billedet og på et minut fortæller hvad det er jeg søger – på den måde har de både CV og en “ansøgning”
Blot mine input 🙂
Theis Zander • Hej Hanna
Et laaangt svar, fordi jeg synes emnet er rigtig spændende:
Som ledig grafiker, der også søger at bryde igennem muren, ind til et job – så har jeg også overvejet kreative og alternative måder at opnå dette på. Defor er jeg meget interesseret i mulighederne for at benytte sig af video-mediet og dermed også glad for at se din brug af video. Jeg synes at “syngende video’er” er for langt fra det det virkeligt handler om, men at du med din video, viser at mediet kan bruges både seriøst, effektivt og opmærksomheds skabende. Din video er i sagens natur levende (imod den alenestående skrevne ansøgning) og giver et klart og tydeligt indtryk af hvem du er som person og en antydning af hvad du står for. Efter at have set din video, ved man meget bedre hvem du er, end hvis man kun havde læst en ansøgning. Jeg er meget imponeret over både den tekniske kvalitet, det rene udtryk, din “performance” (teleprompter?) og din fremtoning – og mener at indholdet dækker det det skal.
Jeg mener dog at du bedre kan få dit budskab ud hvis du kombinerer billederne med overlagt tekst. Det er meget indhold du på 1-2 minutter skal have igennem til modtageren – og ligesom hvis du havde skrevet det i en lang smøre i en ansøgning, så kan det hele godt flyde sammen og blive uoverskueligt. Som afsnit, overskrifter og ikke mindst punkt-opstilling kan hjælpe en skreven ansøgning – så mener jeg at overskrifter/punkter som overlagt grafik på videoen, kan hjælpe indholdet af video’en til at blive overskueligt og sikre at modtageren forbliver fokuseret.
Undskyld den lange smøre, men som sagt så er kommunikation og alternative ansøgningsformer noget jeg som ledig grafiker, synes er rigtig spændende.
Derfor også tak for at du har delt din video på LinkedIn.
Carina Fogsgaard Jacobsen • Virkelig spændende metode!! Jeg synes, det giver et positiv indblik i, hvem du er – og jeg får fornemmelsen af, at du er rar at være sammen med! (uden overhovedet at kende dig). Det eneste jeg overvejede, da jeg så det, var, om du mister din seers interesse, når du remser alle de ord op, der fortæller, hvordan du arbejder.. Det var måske lidt for langt… Ellers må jeg bare sige: wauw!! Det tror jeg også, jeg vil prøve.. 🙂
Mette Kirkeberg • Du præsenterer dig selv rigtig godt. kommer godt rundt om både din erfaring samt dig som person. Meget inspirerende.
Daniel Kofoed Pedersen • Jeg har faktisk overvejet at gøre det samme i et stykke tid. Du har nu givet mig et større incitament for at gøre det. Tak 🙂
Den næste der fik fremstillet et VideoCV var Christian, der har været så venlig at fortælle om hans oplevelser her på hjemmesiden.
Så her har kan du se det Video CV, der gav Christian 10 jobsamtaler og 4 jobtilbud på 3 uger (åbner i nyt faneblad).
Kære Christian,
Du er meget velkommen til at benytte mit video CV.
Jeg synes det er en god idé at gå All-in med din forretning og jeg oplever også pt, at det er mere “almindeligt” at benytte video i sammenhæng med et personligt budskab. Jeg ville nok foretrække et kortere video CV i dag end det vi lavede dengang. Men det hjalp mig til at blive mere synlig og jeg fik et job, som jo var det vigtigste, samt mange positive bemærkninger.
God vind og vi ses.
Kh, Ulrik
Du kan se Ulriks VideoCV her (åbner i nyt faneblad)
Da jeg i februar 2016 tog fat i Christian for at få produceret et VideoCV, var denne tilgang meget ny. På under en uge fik mit Video CV over 4.000 views, heraf 1.900 på LinkedIn og 2.100 på Facebook. Det var helt fantastisk, og på mange måder overvældende. Især blev jeg rørt over de hundredevis af personlige og opmuntrende kommentarer, der syntes at initiativet var både kreativt, flot og modigt.
Samarbejdet med Christian fungerede godt. Han formåede at skabe den nødvendige ro omkring optagelserne, og slutresultatet fremstod professionelt. Jeg ville bestemt gøre det igen!
Søren Jakobsen (åbner i nyt faneblad)